Fredag d. 11. august

HP Lange Big Gumbo 

HP Lange Big Gumbo 

HP lange har været på blues/folk scenen i mere end 30 år. Han har modtaget de priser der er på den danske blues scene og hans udgivelser har været nomineret til et væld af DMA’er – tre har taget prisen. ”I feel fine” fra 2019 har netop modtaget en DMA og HP Lange Big Gumbo var desuden nomineret til Blues live prisen. 

Gumbo er en fantastisk gryderet fra de amerikanske sydstater hvor man udover nogle faste ingredienser tilføjer det man har lyst til og det man synes passer. Det er netop sådan musikken er i Big Gumbo - umiskendeligt blues men tilsat cajun og mountain music, fiddle og banjo i tilpasse mængder. 

Her video med musik fra albummet ”I feel fine” 

 

Blues News DK skrev om HP Lange Big Gumbo “I feel fine” ”I feel fine er den foreløbige kulmination på den udvikling og genopfindelsesproces, HP Lange nu har gennemgået i en årrække. Resultatet er en ærligt talt hamrende god plade, fuld af rå energi og spillelyst.” 

HP Lange Big Gumbo er:

  • JK Dam Pedersen - trommer
  • HP Lange - guitar, banjo og sang
  • Dave Stevens - bas
  • Bonefaas - fiddle og banjo 

Spiller fredag kl. 20.30-23.00 i Villy Poulsen Teltet