Tambourine Men

- hedder et "nyt" gammelt orkester med rødder i det vestjyske. Nyt fordi orkestrets første øveaften daterer sig til april 2011. Gammelt fordi medlemmerne alle har en forkærlighed for musik af ældre dato - nemlig musik fra 60’er og 70’er (1900 og … forstås!). Desuden er musikerne også selv fra midten af det forrige århundrede. Dengang hvor langt hår var langt hår og en spade var en guitar med strøm i bagdelen. Musikere var langt fra enhver svigermors drøm, og sprut og andet var noget man drak, røg og indtog.

De fem medlemmer har fulgt og udøvet de fleste musik genrer op gennem 70’erne og 80’erne – men er altid vendt tilbage til det musikalske fundament - nemlig den uforfalskede musik der kan udføres af guitar, bas og trommer tilsat fine vokalharmonier. Repertoirets sammensætning kan i første omgang virke lidt som spredt fægtning, men fornægter sig ikke i ovennævnte beskrivelser. Der er musik af bl.a. Rolling Stones, Byrds, Eagles, Van Morrison, Spencer Davis Group, The Seachers, Creedence Clearwater Revival, The Beatles, Eric Clapton, Kinks, Roy Orbison, m.fl.

Medlemmerne har deres daglige gang i så eksotiske byer som Harboøre, Holstebro og Ringkøbing. De har trådt deres ”barnesko” i orkestre som bl.a. ”The Young Ones”, ”Leif Fabers Showorkester”, ”Bolddrengene”, ”Kræn Vester”, ”Sun-Z”, ”Askepot”, ”Ringkjøbing Big Band” og ”Flex”.

Besætning:

  • Bjarne Nielsen (leadsang, guitar)
  • Sven Engelbrecht Kirkeløkke (leadguitar, sang)
  • Henning Kaasgaard (leadguitar, sang)
  • Preben Aggerholm (trommer)
  • Anton Bjerg (bas, sang)

Spiller torsdag kl. 18.00-20.00 i Vestjylland Forsikring Teltet

Sponsorer 2018

Støt vores sponsorer
- de støtter os

Læs mere>>

Følg os på de sociale medier

- det er her det sjove sker.....

facebook iconmonstr instagram 15 240

Tak for i år.....

Ses vi i 2019 - det tror jeg vi bør.....

Tilmeld nyhedsbrev

- og vær først med de store og små nyheder fra Ringkøbing Fjord Jazz Festival
Please wait