Program 11.-13. august 2022

River Jazz & Blues Band

River Jazz & Blues Band

River Jazz & Blues Band” kom til verden i 1971 med musikere bosiddende i  Holstebro og Lemvig under navnet: ”Moxy Jug Strugglers”. Bandet blev senere navngivet efter Storåen, som løber gennem Holstebro, og hedder i daglig tale bare ”Riverband”.  Holstebro havde allerede på det tidspunkt i starten af halvfjerdserne et levende musikmiljø. De faste spillesteder hed ”Laden” og ”Dragen” og snart kom den årlige Jassfestival (Jysk Aktiv Spillemands Selskab) i Holstebro Hallen med store danske og udenlandske navne. ”River Jazz & Blues Band” havde gode betingelser for både at blive inspireret, og spille for et stort publikum, men også at optræde på de tætpakkede intime scener.

I dag er bandets musikere hentet fra hele Jylland, og der lægges vægt på, at det er den originale sammenspillede besætning som møder op. Repertoiret var i begyndelsen traditionelle jazznumre, med vægt på bluesnumre. På et tidligt tidspunkt blev repertoiret dog udvidet med sange og kompositioner af bandets leder og stifter, Torben Lassen. Senere er også bandets saxofonist, Filt Kristensen, begyndt at arrangere orkestrets klassikere samt skrive egne numre.

Bandet har gennem årene udviklet en særlig spillestil og bl.a. krydret det klassiske jazzrepertoire med andre genrer som f.eks. latin og jump & jive numre.

Besætning:

  • Torben F. Lassen, Trompet, mundharpe, guitar, bas, sang, kapelmester
  • Filt Kristensen, Saxofon, clarinet og tværfløjte. Komponist og arrangør
  • Allan Bjerregaard, Trækbasun, percussion og sang
  • Karen Sørensen, Piano
  • Jørgen Nielsen, Kontrabas og basguitar

Spiller fredag kl. 21.00 i Hansen & Larsen Teltet