Esben Just
En mand, hans stemme og hans flygel. Så enkle er ingredienserne i denne koncert, hvor Esben Just optræder som solo artist. Efter i en årrække at have leveret varen med trioen Skipper Just Frost og backet Tommy Kenter, er tiden nu inde til at stå på egne ben og tage scenen alene. Der vil være musik der sprudler og lever og fortællinger der kommer ind under huden på tilskuerne.
Esben Just har dedikeret sig selv til musikken, som vi kender den fra New Orleans; sumpet, groovy og medrivende. Men også den klassiske musik har en plads i hans hjerte og vil finde vej til tangenterne denne aften.